Total renovering af Ebberup Hallernes Cafeteria
Nye tidssvarende rammer til hverdag og fest
Den 16. juni begynder håndværkerne på ombygningen af 1. sal i Ebberup Hallerne, hvor både køkken, mødelokaler, udsalg og cafeteriet bliver total renoveret.
Derfor vil hele 1. sal være lukket af fra 16. juni - 1. august 2018 og der vil ligeledes ikke kunne leveres mad ud af huset.
Vi glæder os til at kunne byde alle velkommen, i de nye fantastiske rammer den 1. august 2018.
Fest & Møde lokaler
I de to fest & møde lokaler vil renoveringen indebære bl.a. nyt gulvtæppe, maling af vægge, døre og lofter samt nye borde og stole.
Cafeteria
Området ved trappen og udsalget, Cafeteriet, omdannes til et cafe lignede område med ny gulvbelægning, cafe højborde og stole samt maling af vægge, døre og lofter. Ved siden af udsalget vil de nye køleskabe stå sammen med servicevogne og ved væggen til trappen kommer salatbuffeten.
Cafeteria udsalg
Cafeteria udsalget total renoveres bl.a. med ny bordplade, nye maskiner og borde til madtilberedning samt maling af vægge og lofter.
Køkken
Køkkenet total renoveres ligeledes hvor alt interiør, borde, udluftning og køkken maskiner m.m. udskiftes samt opsættes der ny vægbeklædning og males.